Vinsmagning & rødvin – en nem guide til nybegynere

Vinsmagning er et kompleks foretagende, som består af mange forskellige aspekter. Vi guider dig ved hjælp af denne artikel igennem vinsmagningens mange processer, så du kan blive en bedre vinsmager. Denne guide fokuserer primært på vinsmagning af rødvine, men mange råd og regler er de samme ved vinsmagninger af andre vine.

Skal du smage en vin, er det vigtigt, at du holder øje med mængden. Skænk aldrig mere end en mundhold eller halvanden. Skænkes der mere, vil signalerer du, at du blot er med for at fulde dig frem for at værdsætte vinen. Vinglasset skal enten holdes på stilken eller ved et solidt greb i bunden og støttes med pegefingeren.

Farve
Vinens røde farve kan have forskellige nuancer. Den kan være så fyldig, så du ikke kan kigge igennem den, eller mere lys i det, så du kan se igennem rødvinen. Derefter betragtes klarheden i vinen. Kvaliteten af vin kendes ofte på, hvor klar den er. Jo mere klar, jo bedre kvalitet. Til sidst kigges på den yderste kant af vinen. Er kantfarven brun eller orange, er det en gammel vin, der kan være overmoden. Er kanten blålig, er det tegn på en vin, som kræver yderligere lagring. Er rødvinen blot rød, er den i orden.

Struktur
Vinens struktur ses, når den slynges rundt i glasset. Betragt glassets sider. Vinen sætter gardiner på glassets inderside. Jo flere og tættere gardiner, desto højere alkoholprocent. Derefter, betragt hvorvidt rødvinen er let eller fyldig – dette siger dog intet om kvaliteten.

Duft
Når rødvinen slynges skal du dufte til den, gerne meget koncentreret. Kan du lide duften? Vin kan dufte af meget. Bær, krydderi, lakrids, læder, vanilje mm. Der er naturligvis duftindtryk, der indikerer, hvorvidt rødvinen er dårlig eller ej. Heriblandt mug, sure tæer, kælder mm. Vin udvikler sig ofte i glasset. Så slyng endnu en gang og duft igen.

Smag
Form munden som en gåserøv og sug luft ind. Gøres det rigtigt, lyder det frygteligt. Luftindtaget frigiver vinens smagsstoffer, så du får alle indtryk med. Smagsindtrykkene kan være mange såsom solbær, brombær, lakrids, læder, tobak mm. Du skal have styr på sammensætningen mellem frugt, syre og tannin. Frugtsyren mærkes i tungen og på tandkødet, og smages via surhedsgraden. Frugtsyren er den primære bestanddel i rødvinen, men den skal være passe til vinens helhed. Tannin siger noget om rødvinens holdbarhed. Tannin sætter sig i kinderne samt på tandkødet. Tannin får tænderne til at føles ru. Jo længere tilbage i kinderne tanninen smages, jo større lagringspotentiale har rødvinen. Hænger tanninen derimod i tungens spids og forrest i munden, er vinen lageret færdig. Frugten er den behagelige del af rødvinen. Bemærk om rødvinen er fyldig, let eller frugtig i smagen – måske endda meget sød i frugten eller præget af fadlagringsnuancer såsom egetræ og andre nuancer og vurder herefter, hvorvidt indtrykkene tiltaler dig eller ej. Dette gælder især de såkaldte amerikanervine, hvor frugtsmagen ofte kan være så sødlig, at den føles helt marmeladeagtig. Mange finder den slags rødvine kvalmende, da vinen mangler syre og kompleksitet, hvorimod andre elsker sådanne vine.

fransk rødvin til vinsmagning

Den samlede bedømmelse af rødvinen
Koncentrer dig om rødvinens udvikling og varighed i munden. Er rødvinens eftersmag lang, betyder det, at du selv efter at have sunket eller spyttet ud vinen ud, så smager den stadig, og frigiver nye smagsnuancer samt indtryk i en længere periode. Periodens længde er et tegn på rigtig god kvalitet. Jo længere, desto bedre kvalitet. Sammenhold nu alle de indtryk du har fået af rødvinen, og giv den en samlet bedømmelse. Jo bedre du er til at udpensle vinens vigtigste karakteristika, jo dygtigere en vinsmager er du. Men lige som med alt andet kræver det øvelse, øvelse og øvelse. God fornøjelse med vinsmagningen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *