Da jeg skulle på tandklinikken i Hellerup

tandblegning, tandlæge

Nåleskræk og tandlæge er ikke en god kombi!

Forleden var jeg til den sidste af mine i alt 3 aftaler på Tandklikken i Hellerup. Jeg er generelt ikke specielt glad for at gå til tandlægen, men det er dog blevet lidt bedre efter, at jeg er skiftet over til Tandklinikken i Hellerup, hvor de har været rigtig søde imod mig!

Jeg kom for ikke så lang tid siden galt afsted, og dette gik desværre ud over mine tænder, hvorfor jeg skulle en tur til tandlægen. Til min frygt fik jeg at vide, at det ville kræve hele 3 besøg hos tandlægen at få det fikset. Men jeg måtte jo desværre bide det i mig. Det værste var dog ikke, at jeg skulle til tandlægen af flere omgange. Det var i langt højere grad, hvad tandlægen var nødsaget til at gøre. For at kunne få mine tænder fikset, skulle jeg nemlig have en sprøjte. Og hvis jeg endnu ikke har fået fortalt Jer det, så er jeg virkelig bange for nåle! Ikke bare lidt, men meget! Rigtig meget!

Men der var ingen vej uden om, og jeg måtte bare få det overstået. Det var først her den tredje og sidste gang, at jeg skulle stikkes, og jeg begyndte simpelthen at græde. Endda også før, at de overhovedet var gået i gang. Det skete bare helt automatisk, da jeg lagde mig i tandlægestolen. Øv, hvor jeg hader det. Jeg endte endda oven i købet med at bede den søde tandlægeassistent om at holde mig i hånden, hvilket hun heldigvis var så sød at gøre.

Jeg håber, at det bliver sidste gang, at det bliver nødvendigt. Men nu har jeg i det mindste fine nye bisser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *